Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1196/2021 · Bekendtgørelse om kompensation som følge af forurening og gener fra visse arbejder i forbindelse med anlæg af Femern Bælt-tunnelen

BEK 1196/2021 Art. 14

In KraftAmtlicher Text

Hvis det tilladte støjniveau ændres i medfør af bekendtgørelse om forurening og gener fra visse arbejder i forbindelse med anlæg af Femern Bælt-tunnelen, så beboeren eller sommerhusejeren/sommerhusejerne fremadrettet er berettiget til en anden kompensation end den i tilbuddet anførte, orienterer Femern A/S beboeren eller sommerhusejeren/sommerhusejerne herom. Femern A/S justerer kompensationen fra det tidspunkt, hvor ændringen træder i kraft.

Stk. 2. Ændres det tilladte støjniveau efter stk. 1 som konsekvens af, at anlægsarbejdet ikke har kunnet udføres inden for den konkrete anlægsfases tilladte støjniveauer, og træder disse ændringer i kraft midt i en anlægsfase, vil beboeren eller sommerhusejeren/sommerhusejerne blive kompenseret i forhold til det ændrede støjniveau for hele den pågældende anlægsfase, hvis dette har betydning for beboerens eller sommerhusejerens/sommerhusejernes ret til kompensation i opadgående retning. En eventuel difference efterbetales til beboeren eller sommerhusejeren/sommerhusejerne.

Stk. 3. Genberegnes støjudbredelseskortene, jf. § 4, stk. 5, vil beboeren eller sommerhusejeren/sommerhusejerne blive kompenseret i forhold til det genberegnede støjudbredelseskort, hvis dette har betydning for beboerens eller sommerhusejerens/sommerhusejernes ret til kompensation i opadgående retning. Det genberegnede støjudbredelseskort vil dog ligge til grund for fremtidige tilbud indeholdt i orienteringen af en ny husstand eller en ny sommerhusejer/nye sommerhusejere, jf. § 6, stk. 2.