Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1129/2021 · Bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1129/2021 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Anvendelse i forbindelse med udstyr: Enhver brug af udstyr og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, såsom ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning af udstyret. 2) Indkvarteringen: Soverum, spiserum, opholdsrum, baderum og toiletrum, behandlingsrum samt køkkenfaciliteter, der indgår som en del af permanent bemandede anlæg eller findes på skibe eller andre indretninger, der anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på andre anlæg. 3) Fartøj: Fartøj, der ikke er et anlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Ved udstyr forstås i denne bekendtgørelse: 1) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der: a) anvendes ved forarbejdning af et produkt, b) anvendes til frembringelse af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller c) tjener til udførelse af en teknisk proces. 2) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.