BEK 1094/2021 · Bekendtgørelse om maskiner
BEK 1094/2021 Art. 24
Bemyndigede organer
Det bemyndigede organ skal, ud over de oplysninger som fremgår af bilag 1, artikel 14, stk. 2, oplyse Sikkerhedsstyrelsen om: 1) Tilfælde, hvor udstedelse af en EF-typeafprøvningsattest er blevet nægtet. 2) Begrænsninger, suspensioner eller inddragelser af EF-typeafprøvningsattester. 3) Forhold, der har indflydelse på omfanget af og betingelserne for bemyndigelsen. 4) Anmodninger om information om udførte overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, som er modtaget fra en kontrolmyndighed.
Stk. 2. Efter anmodning skal det bemyndigede organ endvidere oplyse om overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der er udført inden for det område, hvor de er bemyndiget, og enhver anden aktivitet, der er udført, herunder grænseoverskridende aktiviteter og underentrepriser.