BEK 1076/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
BEK 1076/2021 Art. 15
Forpligtelser
For marker, der er omfattet af forpligtelse til afgræsning, gælder for det pågældende tilsagnsår følgende: 1) For marker, der er omfattet af lav tilskudssats, jf. § 31, stk. 1, nr. 1, og som ikke er arealer, som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, og for hvilke der ansøges om grundbetaling for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber, gælder betingelserne i § 14, stk. 3, nr. 1, for tilsagnsåret. 2) For hver enkelt mark, der omfatter tilsagnsarealer med forpligtelse til afgræsning, og som ikke er omfattet af nr. 1, skal tilsagnshaver i fællesskema for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber, oplyse om betingelserne i § 14, stk. 3, nr. 1 eller 2, skal være gældende for tilsagnsåret. Fra den 1. januar 2018 gælder, at oplysningen skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den dag, hvor fristen for indgivelse af ændringer til fællesskema udløber i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber.