BEK 1076/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
BEK 1076/2021 Art. 13
Forpligtelser
For tilsagnsarealer gælder i hele tilsagnsperioden følgende betingelser vedrørende afgræsning, uanset om arealerne er omfattet af forpligtelse til afgræsning eller forpligtelse til slæt: 1) Afgræsning skal foretages med husdyr, som er heste eller drøvtyggere. 2) Afgræsning skal foretages med et efter forholdene afpasset græsningstryk, således at overgræsning undgås og plantedækket opretholdes. 3) Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Tilskudsfodring af kalve under 6 måneder i kalveskjul og halm til strøelse er dog tilladt. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder.
Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1, nr. 3.