Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1076/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

BEK 1076/2021 Art. 10

Kriterier for støtteberettigelse

In KraftAmtlicher Text

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, at arealet inden for tilsagnsperioden 1) ikke er tilplantet med skov, 2) ikke er pålagt fredskovspligt, bortset fra ubevoksede fredskovspligtige arealer, og 3) ikke er omfattet af en tilskudsordning til skovbrug.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 3, kan tilsagnsarealer indgå som ubevoksede arealer i et skovrejsningsprojekt, der er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, og hvor der ikke ydes tilskud for arealerne i medfør af de nævnte bestemmelser.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud for et areal for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2017 eller senere, er betinget af, at der på arealet inden for tilsagnsperioden ikke er landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse. De nævnte fortidsminder er dog tilladt, hvis de kan plejes med den for arealet valgte pleje (afgræsning eller slæt).