BEK 1069/2021 Art. 14
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber, skal jf. § 2 i bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet anmode om udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-fællesskabets og borgerenergifællesskabets delte produktion af VE-elektricitet.
Stk. 2. Oprindelsesgarantierne skal annulleres af VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet eller dets elhandelsvirksomhed i forbindelse med delingen af elektriciteten inden for VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet.
Stk. 3. VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet kan vælge at annulleringen foretages af Energinet umiddelbart efter udstedelsen.
Stk. 4. Såfremt Energinet udvikler en model for næsten realtids-baserede oprindelsesgarantier, skal disse lægges til grund for deling.