BEK 992/2021 · Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
BEK 992/2021 Art. 35
Fælles bestemmelser for tilvalgsmoduler
Rapporten, jf. § 29, skal indeholde: 1) beskrivelse og vurdering af pkt. 1-3 i bilag 2, jf. dog stk. 3, 2) beskrivelse af op til 3 indsatsområder om dyrevelfærd identificeret ved rådgivningsbesøget samt handlingsplaner herfor, jf. dog stk. 3, 3) beskrivelse af status på handlingsplaner for aktuelle indsatsområder om dyrevelfærd udarbejdet ved tidligere rådgivningsbesøg, jf. dog stk. 3, 4) sammenfatning af de punkter, der er nævnt i bilag 5, siden sidste rapport, 5) klinisk vurdering af sundhedstilstanden og udviklingen af besætningens sundhedstilstand siden sidste rapport, 6) beskrivelse af de besætningsdiagnoser, som forventes at blive behandlingskrævende for handyr samt hundyr, der endnu ikke har kælvet, i perioden frem til næste rapport, 7) vurdering af medicinforbruget på baggrund af besætningens sundhedstilstand og de opstillede besætningsdiagnoser samt den besætningsansvarliges optegnelser siden sidste rapport, 8) konklusioner samt eventuelle aftalte handlingsplaner om smittebeskyttelse, jf. dog stk. 4, 9) vurdering af iværksatte tiltag i henhold til aftalte handlingsplaner på baggrund af nr. 4-9 beskrevet i den seneste rapport, og 10) aftalte handlingsplaner for perioden frem til næste rapport på baggrund af nr. 4-9.
Stk. 2. For besætninger, som kun består af handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet, jf. § 33, stk. 2, skal dyrlægen mindst udarbejde en rapport hver 6. måned.
Stk. 3. De punkter, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, skal mindst beskrives og vurderes i rapporten hver 6. måned.
Stk. 4. De punkter, der er nævnt i stk. 1, nr. 8, skal mindst beskrives og vurderes i rapporten en gang årligt.