Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 992/2021 · Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

BEK 992/2021 Art. 31

Fælles bestemmelser for tilvalgsmoduler

In KraftAmtlicher Text

Besætningsdyrlægen skal føre en journal med optegnelser for hver kontakt med besætningen.

Stk. 2. Journalen skal indeholde: 1) oplysninger om ordinerede og udleverede lægemidler, herunder præparatnavne, mængde, dosering og behandlingsperiode, samt til hvilke sygdomme, lægemidlerne skal anvendes, 2) oplysninger om de tilbageholdelsestider, der er meddelt over for den besætningsansvarlige, 3) resultater af laboratorieundersøgelser og anden dokumentation, som danner baggrund for rådgivningsarbejdet, 4) konklusioner på alle rådgivnings- og statusbesøg, og 5) kopi af rapporter.

Stk. 3. Besætningsdyrlægen skal opbevare journalen i mindst 2 år. På forlangende skal den originale journal umiddelbart forevises for og udleveres til kontrolmyndigheden.