BEK 992/2021 · Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
BEK 992/2021 Art. 28
Fælles bestemmelser for tilvalgsmoduler
Dyrlægen skal for hver besætningsdiagnose udlevere udførlig skriftlig instruktion til den ansvarlige for besætningen. Instruktionen skal mindst omfatte følgende: 1) Beskrivelse af de undersøgelser, som den besætningsansvarlige skal foretage. 2) Beskrivelse af de symptomer, som den besætningsansvarlige skal have konstateret med henblik på at bekræfte tilstedeværelse af besætningsdiagnosen. 3) Eventuelle kritiske symptomer, som skal medføre, at dyrlægen tilkaldes. 4) Forskrift, jf. § 2, nr. 7. 5) Eventuelle krav om udtagelse af kirtelprøve, jf. § 41, før behandling indledes.
Stk. 2. Besætningsdyrlægen skal opbevare kopi af den udleverede instruktion i journalen, jf. § 31.
Stk. 3. Den ansvarlige for besætningen skal efterleve de instruktioner, jf. stk. 1, som dyrlægen har udleveret til brug for behandling af sygdomme, for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose.