Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 992/2021 · Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

BEK 992/2021 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale: En aftale om sundhedsrådgivning, som den ansvarlige for en besætning har pligt til at indgå fordi besætningens størrelse er større end eller lig med en eller flere af de tærskelværdier, der er fastsat i bekendtgørelsen. 2) Frivillig sundhedsrådgivningsaftale: En aftale om sundhedsrådgivning, som den ansvarlige for en besætning kan indgå frivilligt fordi besætningens størrelse ikke er større end eller lig med en eller flere af de tærskelværdier, der er fastsat i bekendtgørelsen. 3) Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. 4) Besætningsdyrlæge: Den dyrlæge, med hvem den ansvarlige for besætningen har indgået aftale om sundhedsrådgivning. 5) Stedfortræder: Den dyrlæge, som efter aftale med og indberetning fra besætningsdyrlægen varetager dennes forpligtelser i henhold til sundhedsrådgivningsaftalen i tilfælde af besætningsdyrlægens barsels- eller sygeorlov eller andet længerevarende fravær. 6) Besætningsdiagnose: Entydig diagnose for en sygdom, som optræder regelmæssigt i besætningen, og som er karakteriseret ved de af dyrlægen specifikt beskrevne symptomer. 7) Forskrift: En entydig skriftlig instruktion, som besætningsdyrlægen har udfærdiget for lægemiddelanvendelsen i forbindelse med den enkelte besætningsdiagnose, og som skal omfatte oplysning om præparatnavn, dosis, behandlingsperiode, tilbageholdelsestid samt instruktion i anvendelsen af det pågældende præparat. 8) Mælkeleverende kvægbesætninger: Kvægbesætninger, som leverer mælk til konsum samt de kvæg af malkekvægrace, der hører til besætningerne. 9) Staldskole: En sammenslutning af 5-8 besætninger med basisaftale om sundhedsrådgivning, som mødes på skift hos staldskolens deltagere (staldskolebesøg). 10) Fagkonsulent: En konsulent med naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelse. 11) VetStat: Fødevarestyrelsens register, jf. § 17, i lov om dyrlæger.