BEK 991/2021 · Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
BEK 991/2021 Art. 4
Indgåelse og opsigelse af aftale
Den ansvarlige for en besætning skal indgå aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning, hvis antallet af svin i besætningen (på stald eller udegående) pr. 31. december i det forudgående år er større end eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier: 1) 300 søer, gylte eller orner. 2) 3.000 slagtesvin (30 kg - slagtning). 3) 6.000 smågrise (7 - 30 kg).
Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning i særlige tilfælde meddele dispensation fra kravet om obligatorisk sundhedsrådgivning i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, hvis der ikke findes svin i besætningen i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder. Dispensation kan gøres betinget af nærmere angivne vilkår.