BEK 991/2021 · Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
BEK 991/2021 Art. 34
Tilvalgsmodul
Dyrlægen skal mindst hver 3. måned, jf. dog stk. 3, udarbejde en skriftlig rapport på baggrund af rådgivningsbesøgene i besætningen.
Stk. 2. Rapporten skal indeholde: 1) beskrivelse og vurdering af punkt 1-3 i bilag 2, jf. dog stk. 3, 2) beskrivelse af op til 3 indsatsområder om dyrevelfærd identificeret ved rådgivningsbesøget samt handlingsplaner herfor, jf. dog stk. 3, 3) beskrivelse af status på handlingsplaner for aktuelle indsatsområder om dyrevelfærd udarbejdet ved tidligere rådgivningsbesøg, jf. dog stk. 3, 4) sammenfatning af de punkter, der er nævnt i bilag 5, siden sidste rapport, 5) sammenfatning af de punkter, der er nævnt i bilag 6, siden sidste rapport, såfremt der er ordineret antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling siden sidste rapport, 6) klinisk vurdering af sundhedstilstanden og udviklingen af besætningens sundhedstilstand siden sidste rapport, 7) beskrivelse af de besætningsdiagnoser, som forventes at blive behandlingskrævende i perioden frem til næste rapport, 8) vurdering af medicinforbruget på baggrund af besætningens sundhedstilstand og de opstillede besætningsdiagnoser samt den besætningsansvarliges optegnelser siden sidste rapport, 9) aftalte handlingsplaner samt eventuelle handlingsplaner for reduktion af behovet for flokbehandling, jf. § 29, stk. 6, for perioden frem til næste rapport på baggrund af punkterne 4-8, 10) konklusioner samt eventuelle handlingsplaner om smittebeskyttelse, jf. dog stk. 4, og 11) konklusioner efter gennemgang af den zoonotiske smittebeskyttelsesplan, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. De punkter, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-3, skal mindst beskrives og vurderes i rapporten hver 6. måned.
Stk. 4. De punkter, der er nævnt i stk. 2, nr. 10 og 11, skal mindst beskrives i rapporten en gang årligt.
Stk. 5. For slagtesvinebesætninger skal dyrlægen mindst udarbejde en rapport hver 6. måned.
Stk. 6. Dyrlægen skal senest 8 dage efter rapportens udarbejdelse udlevere denne i underskrevet stand til den besætningsansvarlige.
Stk. 7. Besætningsdyrlægen skal senest 8 dage efter rådgivningsbesøg, der har omfattet de punkter, der er anført i bilag 2, registrere beskrevne indsatsområder i VetStat på https://vetstat.fvst.dk. Hvis besætningsdyrlægen sammen med den besætningsansvarlige er blevet enige om ikke at identificere nogen indsatsområder, skal dette også registreres.