BEK 991/2021 · Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
BEK 991/2021 Art. 10
Indgåelse og opsigelse af aftale
Al personadgang til og fra besætningen skal ske via et forrum, jf. dog stk. 2. Forrummet skal være udstyret med faciliteter til bad, håndvask, hånddesinfektion, tøjskift og skift af eller vask og desinfektion af fodtøj, jf. bilag 3, afsnit B.
Stk. 2. Kravet om forrum gælder ikke for personadgang til og fra besætninger, som helt eller delvist opholder sig på udendørs arealer. For disse besætninger skal personadgang til og fra besætningen ske via et rum med faciliteter som anført i stk. 1, beliggende så tæt på indgangen til besætningen, som praktisk muligt. Rummet må ikke være beliggende i privat bolig.
Stk. 3. For virksomheder med ét CVR nummer, men med mere end ét CHR nummer, skal forrummet udstyres med faciliteter til bad i det eller de forrum, hvor staldarbejdere afslutter deres arbejdsdag.