BEK 986/2021 · Bekendtgørelse om støtte til ugeaviser som følge af COVID-19
BEK 986/2021 Art. 20
Udbetaling, kontrol og tilbagebetaling
Støtten udbetales til virksomhedens NemKonto.
Stk. 2. Støtten kan udbetales forskudsvis som et aconto beløb.
Stk. 3. Udbetaling af støtte foretages, når Slots- og Kulturstyrelsen har afsluttet behandlingen af ansøgninger modtaget inden for ansøgningsfristen.
Stk. 4. Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde tilbageholde en udbetaling eller udbetale støtten ratevis.