BEK 959/2021 · Bekendtgørelse om kosmetisk tatovering
BEK 959/2021 Art. 14
Formålet med den praktiske del af uddannelsen er at sikre, at den kosmetiske tatovør anvender en god praksis i forhold til anvendelse af tatoveringsfarver, udstyr og teknikker, og at den kosmetiske tatovør på forsvarlig vis er kvalificeret til at udføre kosmetisk tatovering.
Stk. 2. Læringsmålet for den praktiske del er, at den kosmetiske tatovør under supervision og vejledning opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for følgende emner: 1) kursus i tegnelære, herunder optegningsteknik og arbejde på hudsimulerende materiale, 2) kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg eller læber eller flere af behandlingerne, herunder øvelse på live modeller, 3) behandlingsteknikker som fx hastighed, nålevinkel, valg af nåle og pigmentering, 4) blækteknologi, 5) særlige tekniske krav i forhold til farvelægning og farvetoning, 6) oplæring i kundefortegnelse, herunder krav til indhold, og 7) oplæring i mundtlig og skriftlig information om potentielle risici ved kosmetisk tatovering.