BEK 886/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021
BEK 886/2021 Art. 12
Tilskudsberettigede omkostninger og vilkår om medfinansiering
Der kan ydes tilskud til projekter omfattet af § 4 med op til 125.000 kr. pr. adresse i gennemsnit beregnet på baggrund af de samlede tilskudsberettigede omkostninger, der indgår i projektet, jf. § 13.
Stk. 2. For hver adresse, der indgår i projektet, skal der bidrages med en egenbetaling på mindst 4.000 kr. i gennemsnit inklusive merværdiafgift (moms) til projektets finansiering. Bidrag fra bredbåndsudbyderen eller kommunen kan ikke medregnes som en del af de gennemsnitlige 4.000 kr. pr. adresse.
Stk. 3. For hver adresse, der indgår i projektet, skal udbyderen bidrage med mindst 4.000 kr. eksklusive merværdiafgift (moms) til projektets finansiering.
Stk. 4. Hvis en kommune deltager i et projekt, skal kommunen bidrage med midler til finansiering af projektet.