BEK 846/2021 · Bekendtgørelse om fribefordring af værnepligtigt personel
BEK 846/2021 Art. 3
Fribefordring i Danmark
Rejsekort for værnepligtige kan anvendes til: 1) Samtlige jernbanestrækninger. 2) Metroen. 3) Letbaner. 4) Samtlige busruter, der drives af de regionale trafikselskaber, med de generelle og særlige begrænsninger, der er anført på rejsekortet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Rejsekort for værnepligtige gælder til et ubegrænset antal rejser med alle til personbefordring bestemte tog, busser, rutebiler og fjernbusser inden for rejsekortets gyldighedsområde. Godtgørelse for rejser, der ikke er omfattet af kortets gyldighedsområde, sker efter kapitel 3.
Stk. 3. Rejsekort for værnepligtige gælder alene til billigste rejseklasse.
Stk. 4. Pladsbilletter samt tilkøbsbilletter til højere rejseklasse kan købes for den rejsendes egen regning.