Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 825/2021 · Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020

BEK 825/2021 Art. 24

Kompensationsberettigede omkostninger

In KraftAmtlicher Text

Der ydes kompensation for faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark. Omkostningen kan medtages, hvis den kan henføres til kompensationsperioden, uanset om den faktiske betaling for omkostningen falder i eller uden for kompensationsperioden.

Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 3, nr. 2 og § 4 i kapitel 3 og kapitel 4-8, jf. dog § 24, stk. 3-5, som har en samlet omsætningsnedgang som følge af én eller flere COVID-relaterede restriktioner angivet i § 1, stk. 4, kompenseres for omkostningerne, jf. § 2, nr. 3, og § 28, stk. 2-6, med følgende procentsats: 1) 80 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 90 pct. op til 100 pct. 2) 75 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 85 pct. op til 90 pct. 3) 70 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 80 pct. op til 85 pct. 4) 65 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 75 pct. op til 80 pct. 5) 60 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 70 pct. op til 75 pct. 6) 55 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 65 pct. op til 70 pct. 7) 50 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 60 pct. op til 65 pct. 8) 45 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 55 pct. op til 60 pct. 9) 40 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 50 pct. op til 55 pct. 10) 35 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 45 pct. op til 50 pct. 11) 30 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 40 pct. op til 45 pct. 12) 25 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 35 pct. op til 40 pct.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 3, som har forbud mod at holde åbent, kompenseres med 100 pct. af virksomhedens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, hvis virksomheden ikke har haft omsætning i denne periode. Virksomheder, der har omsætning i perioden, hvor forbuddet er gældende, kompenseres efter reglerne for virksomheder omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Virksomheder omfattet af § 7, stk. 2, der har begrænset åbningstid, kan opnå kompensation for 90 pct. af virksomhedens faste omkostninger.

Stk. 5. Virksomheder omfattet af § 15, kan opnå kompensation for 100 pct. af kostprisen af de kasserede varer.

Stk. 6. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 1 i kapitel 3 og § 11 i kapitel 5, der modtager kompensation som følge af flere restriktioner angivet i § 1, stk. 4, kompenseres efter reglerne for kompensation efter § 26, stk. 1 og 6, jf. dog § 26, stk. 7.