Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 777/2021 · Bekendtgørelse om Statens Serum Instituts videregivelse af gensekvenser og isolater fra mikroorganismer og tilknyttede personoplysninger i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af udbredelsen af smitsomme sygdomme

BEK 777/2021 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Videregivelse efter § 1 kan ske til nationale og internationale sundhedsaktører, herunder til nationale og internationale databaser og alment anerkendte tidsskrifter, når det er nødvendigt med henblik på formål nævnt i § 1. Statens Serum Institut skal inden videregivelsen påse, at modtageren kan godtgøre et sådant formål med modtagelsen.

Stk. 2. Videregivelse skal ske i pseudonymiseret eller så vidt muligt i anonymiseret form, så mulighed for identifikation af den eller de personer, som mikroorganismen er fundet hos, i videst mulig omfang undgås. Følgende oplysninger kan i den forbindelse videregives: 1) Den opdyrkede mikroorganisme (isolat). 2) Mikroorganismens gensekvens. 3) Prøve-id. 4) Prøvedato. 5) Navn på kommune eller region, hvor prøven er taget. 6) Hvorvidt mikroorganismen stammer fra en infektion eller ej og hvilken infektion. 7) Symptomer og anden sygdomshistorik. 8) Potentiel årsag/sygdomskilde.

Stk. 3. Videregivelse efter stk. 2, der sker med henblik på offentliggørelse, må kun omfatte oplysninger som nævnt i stk. 2, nr. 2-6.