BEK 724/2021 Art. 6
Definitioner
Ved ikke-deltagende finansielle institutter forstås i denne bekendtgørelse finansielle institutter, som ikke er amerikanske, og som ikke er 1) et deltagende finansielt institut, hvorved forstås et finansielt institut, der har indgået en FFI aftale med de amerikanske skattemyndigheder, om indeholdelse af kildeskat, identifikation af og dokumentation for kontohavere og indberetning, 2) et skønnet efterretteligt finansielt institut eller 3) en fritaget retmæssig ejer.
Stk. 2. Begrebet ikke-deltagende finansielle institutter omfatter ikke danske finansielle institutter eller finansielle institutter i partnerjurisdiktioner, bortset fra finansielle institutter, der er identificeret som ikke-deltagende finansielle institutter af de amerikanske myndigheder.