Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 724/2021 · Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA

BEK 724/2021 Art. 11

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

Ved finansiel konto forstås i denne bekendtgørelse en konto, der føres af et finansielt institut, og omfatter ud over de i §§ 12 og 13 nævnte: 1) For så vidt angår en enhed, som er et finansielt institut, alene fordi det er en investeringsenhed: Enhver andel i egenkapital eller gæld i det finansielle institut, bortset fra andele, der er optaget til handel på et etableret værdipapirmarked. 2) For så vidt angår et finansielt institut, som ikke er beskrevet i nr. 1: Enhver andel i egenkapital eller gæld i det finansielle institut, bortset fra andele, der er optaget til handel på et etableret værdipapirmarked, hvis a) værdien af andelen i egenkapitalen eller gælden bliver bestemt direkte eller indirekte hovedsagligt under hensyn til aktiver, som ville medføre kildeskattepligtige betalinger med amerikansk kilde, og b) denne type andel er oprettet med et formål om at undgå indberetning i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. 3) Enhver forsikringsaftale med kontantværdi og enhver annuitetsaftale, som er udstedt eller føres af et finansielt institut, med undtagelse af en ikke-investerings­tilknyttet, ikke-overdragelig umiddelbar livrente, der er udstedt til en fysisk person og tillægger en økonomisk værdi til pensions- eller invaliditetsydelsen, som indrømmes under en konto, produkt eller ordning, der er identificeret som undtaget fra definitionen af finansiel konto i § 20, stk. 1.

Stk. 2. Andele anses ikke for optaget til handel på et etableret værdipapirmarked, hvis optagelsen hovedsageligt er sket med henblik på, at andelene ikke omfattes af definitionen af finansielle konti.