BEK 699/2021 Art. 7
Indpakningsmateriale på enkeltpakninger og ydre emballage på elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin
Enkeltpakninger og ydre emballage må være dækket af indpakningsmateriale.
Stk. 2. Indpakningsmateriale skal være fladt og glat, og må ikke indeholde uregelmæssige elementer såsom markering, prægning, tekstur, fordybninger, forhøjninger eller andet i form eller struktur.
Stk. 3. Bånd, der bruges til at åbne indpakningsmateriale, skal være gennemsigtigt eller sort. Det må være op til 3 millimeter bredt og skal være parallelt med pakningens øverste kant. Båndet må have en maksimal 15 millimeter lang kontinuerlig gennemsigtig eller sort linje, der markerer, hvor båndet begynder.
Stk. 4. Et sort bånd må ikke dække eller skjule sundhedsadvarsler og anden mærkning m.v. efter anden lovgivning.
Stk. 5. Indpakningsmaterialet må udelukkende påføres elementer, som er nødvendig for produktionsprocessen og må ikke ændre det standardiserede udtryk.