BEK 699/2021 Art. 1
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Varemærke: Varemærket, som produktet markedsføres under på det danske marked, som oplysningerne indberettes til og anmeldt efter bekendtgørelse nr. 599 af 03/06/2016. 2) Produktnavn: Produktets eventuelle »produktnavn«, som det markedsføres under på det danske marked og anmeldt efter bekendtgørelse nr. 599 af 03/06/2016. 3) Enkeltpakning: Den mindste individuelle pakning af en elektronisk cigaret eller en genopfyldningsbeholder med og uden nikotin, der markedsføres. 4) Ydre emballage: Enhver emballage, som elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin eller relaterede produkter markedsføres i, og som omslutter en eller flere enkeltpakninger. 5) Ydre overflader: Flader, der er synlige, når en enkeltpakning er lukket og/eller ydre emballage er ubrudt. 6) Indre overflader: Flader, der ikke er synlige, når enkeltpakningen er lukket. 7) Indpakningsmateriale: Gennemsigtigt, farveløst materiale, der omslutter en eller flere enkeltpakninger og ydre emballage. 8) Mat: at en overflade fremstår helt mat, og dermed ikke skinnende, glansfuld, changerende eller lignende. 9) Bånd: Et afrivningsbånd, der kan bruges til at åbne en enkeltpakning, ydre emballage og indpakningsmateriale.