Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 648/2021 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022

BEK 648/2021 Art. 15

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

In KraftAmtlicher Text

Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter og følgende ikke fikserende efterafgrøder: Korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt, klinte, hjulkrone eller morgenfrue, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis 1) arealerne er etableret senest den 20. august 2021, jf. dog § 16, stk. 1 og 2, 2) der anvendes vinterfaste kvælstoffikserende arter som fremgår af bilag 3, tabel 1, 3) de kvælstoffikserende arter i blanding med ikke-fikserende efterafgrøder maksimalt udgør 25 % af frøantallet i artsblandingen, 4) der anvendes en færdigblandet efterafgrødeblanding med dokumenterbart indhold fra en foderstofforretning, frøfirma mv., 5) efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. februar 2022, og 6) arealet med kvælstoffikserende arter udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2. Arealer med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal efterfølgende anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde.

Stk. 3. Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal etableres efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden etablering af en foråssået afgrøde.

Stk. 4. Ved indberetning jf. § 23, stk. 1, erstatter 1 hektar efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter 1 hektar efterafgrøder.