Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 612/2021 · Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for produktionsomkostninger til kulturinstitutioner m.v. der modtager driftstilskud m.v. fra Kulturministeriet eller visse driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet

BEK 612/2021 Art. 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Efter denne bekendtgørelse ydes der kompensation til kulturinstitutioner m.v., der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. dog stk. 6-8, som har forventede kompensationsberettigede omkostninger på 250.000 kr. eller mere for den i stk. 2, nr. 1 nævnte periode, 325.000 kr. eller mere for den i stk. 2, nr. 2 nævnte periode, 100.000 kr. eller mere for den i stk. 2, nr. 3 nævnte periode, 175.000 kr. eller mere for den i stk. 2, nr. 4 nævnte periode, 125.000 kr. eller mere for den i stk. 2, nr. 5 nævnte periode eller 75.000 kr. eller mere for den i stk. 2, nr. 6 nævnte periode, og som har omkostninger knyttet til produktion af publikumsrettede aktiviteter, som er blevet aflyst, udskudt eller væsentligt ændret som følge af de indførte foranstaltninger til forhindring af smitte med COVID-19.

Stk. 2. Der kan søges om kompensation for omkostninger til produktion af publikumsrettede aktiviteter, som ikke er dækket af øvrige indtægter, jf. § 4, stk. 3, og som ikke kan genaktiveres, jf. § 4, stk. 4, når den publikumsrettede aktivitet var planlagt til afholdelse inden for de i stk. 2, pkt. 1-3 nævnte perioder, dog gives der maksimalt kompensation for 80 pct. af de kompensationsberettigede produktionsomkostninger, jf. § 4, som aldrig kan overstige 80 pct. af det beregnede indtægtstab i kompensationsperioden, jf. § 7, stk. 2. Der kan ansøges for en af følgende kompensationsperioder: 1) Fra og med den 9. marts 2020 til og med den 31. december 2020. 2) Fra og med den 9. marts 2020 til og med den 5. april 2021. 3) Fra og med den 1. september 2020 til og med den 31. december 2020. 4) Fra og med den 1. september 2020 til og med den 5 april 2021. 5) Fra og med den 1. november 2020 til og med den 5. april 2021. 6) Fra og med den 1. januar 2021 til og med den 5. april 2021.

Stk. 3. Der kan søges om kompensation for omkostninger til produktion af publikumsrettede aktiviteter, jf. stk. 2, når den publikumsrettede aktivitet var påbegyndt inden den 9. marts for kompensationsperioden, jf. stk. 2 nr. 1 og 2, 1. september 2020 for kompensationsperioden, jf. stk. 2, nr. 3 og 4, 1. november 2020 for kompensationsperioden, jf. stk. 2, nr. 5 og den 1. januar 2021 for kompensationsperioden, jf. stk. 2, nr. 6, og/eller når aktiviteten var planlagt til at vare længere end til og med den 31. december 2020, for kompensationsperioden, jf. stk. 2, nr. 1 og 3, og den 5. april 2021 for kompensationsperioden, jf. stk. 2, nr. 2 og 4-6, idet der dog alene ydes kompensation for produktionsomkostninger, som vedrører kompensationsperioden, jf. § 4, stk. 5 og stk. 6.

Stk. 4. Der kan som udgangspunkt kun søges om kompensation én gang pr. produktion. Hvis ordningen forlænges, kan der dog indsendes en tillægsansøgning for den forlængede periode.

Stk. 5. Retten til kompensation tilkommer selvejende og kommunale institutioner samt fonde, foreninger m.v. som modtager et årligt driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. dog stk. 6-8.

Stk. 6. Egnsteatre, hvor Kulturministeriet yder refusion til en eller flere kommuner af deres driftstilskud til egnsteatret samt Aveny-T Fonden, Det Ny Teater, herunder produktionsselskaber som producerer forestillinger til Det Ny Teater, professionelle musicalproducenter uden egen fast scene, og videnspædagogiske aktivitetscentre, som modtager driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet fra § 20.89.03.30. er også berettigede til at modtage kompensation gennem ordningen.

Stk. 7. Følgende tilskudsmodtagere under Kulturministeriet er ikke berettigede til at modtage kompensation gennem ordningen: 1) Højskoler, daghøjskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet. 2) Ikkekommercielle lokale tv- og radiostationer, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder, DR og andre medieudbydere. 3) Tilskudsmodtagere, som modtager driftstilskud fra § 21.91.01 Danske kulturelle anliggender i Sydslesvig. 4) Musikskoler som modtager tilskud fra § 21.22.17.10. 5) Tilskudsmodtagere, som modtager driftstilskud fra Kulturministeriets Udlodningspulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Stk. 8. Statsinstitutioner er ikke berettigede til at modtage kompensation gennem ordningen.

Stk. 9. Ansøger kan ikke søge om kompensation fra denne ordning og om tilskud fra Aktivitetspulje til Kulturaktiviteter til den samme produktion.