BEK 604/2021 Art. 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Efter denne bekendtgørelse ydes kompensation til dækning af et forventet omsætningstab på minimum 30 pct. i gennemsnit i kompensationsperioden, jf. dog § 5, stk. 2, hos danske selvstændige, jf. § 2, nr. 2, som følge af udbrud af Coronavirussygdom (COVID-19) og COVID-19-relaterede restriktioner og anbefalinger.
Stk. 2. Organer inden for den offentlige forvaltning falder uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde.
Stk. 3. Kompensationsordningen, jf. stk. 1, gælder for perioden fra og med 1. marts 2021 til og med 30. april 2021.
Stk. 4. Retten til kompensation tilkommer selvstændige, jf. § 2, nr. 2, hvis virksomhed er registeret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).