BEK 523/2021 · Bekendtgørelse for Grønland om godkendelse som adoptant
BEK 523/2021 Art. 18
Udenlandsk barn i forslag (matchningsforslag)
Vurderer den formidlende organisation, at det barn, der er bragt i forslag, åbenbart ligger inden for ansøgerens godkendelse, anmoder den formidlende organisation ansøgeren om at tilkendegive, om ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn.
Stk. 2. Den formidlende organisation underretter Rigsombudsmanden om ansøgerens tilkendegivelse og sender samtidig oplysningerne om barnet til Rigsombudsmanden og Ankestyrelsen. Underretningen skal indeholde de oplysninger om barnet, som er modtaget fra barnets oprindelsesland, den pædiatriske vurdering, organisationen har foretaget, samt organisationens oplysninger om den ansøger, som barnet er matchet med.