BEK 522/2021 · Bekendtgørelse for Grønland om forældremyndighed m.v.
BEK 522/2021 Art. 4
Forældremyndighed
Skal der før afgørelse efter anordningens § 13, stk. 2, indhentes erklæring fra den af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, jf. anordningens § 36, stk. 1, skal Rigsombudsmanden vejlede den pågældende om muligheden for at få overført forældremyndigheden efter anordningens § 14.
Stk. 2. Er betingelserne for at godkende en aftale om overførsel af forældremyndighed efter anordningens § 13, stk. 2, opfyldt trods en indsigelse fra den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, meddeler Rigsombudsmanden forældrene, at Rigsombudsmanden vil godkende aftalen efter udløbet af en frist, som Rigsombudsmanden har fastsat. Indbringes sagen for social- og ældreministeren inden udløbet af denne frist, må aftalen ikke godkendes, før denne sag er afgjort.