BEK 521/2021 Art. 30
Pleje af tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel
Miljøstyrelsen kan bemyndige personer og virksomheder til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel omfattet af bilag 6.
Stk. 2. Personer eller virksomheder, der har tilladelse til hold af fugle og pattedyr i medfør af regler udstedt efter § 6 i lov om jagt og vildtforvaltning, kan ikke bemyndiges til at pleje tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel efter stk. 1.
Stk. 3. Tilskadekommet vildt eller nødstedt yngel af de arter, der er nævnt i bilag 6, som ikke omgående aflives, må kun plejes af en person eller virksomhed, der er bemyndiget i medfør af stk. 1.