Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 492/2021 · Bekendtgørelse om støtte til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

BEK 492/2021 Art. 8

Ansøgning om støtte

In KraftAmtlicher Text

Erhvervsstyrelsen udvælger på baggrund af ansøgningsrunder hvilke projekter, der skal indgå som de danske projekter i en statsstøtteanmeldelse om etablering af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, jf. § 1, stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse foretage en høring af relevante myndigheder.

Stk. 2. Ved udvælgelse af projekter foretages en samlet vurdering af ansøgningerne på baggrund af, hvordan de som delprojekter i et integreret fælleseuropæisk projekt kan bidrage til at opfylde kriterierne for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i henhold til kriterier for støtteberettigelse, afsnit 3, i Europa-Kommissionens meddelelse nr. 2014/C 188/02 om kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked, forlænget til den 31. december 2021 i henhold til Europa-Kommissionens meddelelse nr. 2020/C 224/02.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med gennemførelsen af en ansøgningsrunde på forhånd fastsætte nærmere kriterier for udvælgelse og støtteberettigelse, der supplerer § 8, stk. 2. De nærmere kriterier kan blandt andet vedrøre: 1) Nærmere prioriteter indenfor det pågældende område. 2) Projektets økonomi, herunder grænser for minimum og maksimum beløb. 3) Projektets soliditet, herunder krav til projektets organisatoriske, finansielle og kompetencemæssige forhold.