BEK 486/2021 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
BEK 486/2021 Art. 2
Kompetence og sammensætning
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i sager, som er omfattet af § 1.
Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, som er omfattet af § 1, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4, og i sager om klage over afgørelser efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 7, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, som er omfattet af stk. 2, har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på møde, jf. lovens § 59 a, stk. 2, og § 59 b, stk. 9.
Stk. 4. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af stk. 2, beslutte, at afgørelse skal træffes på møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovens § 59 a, stk. 3, og § 59 b, stk. 9, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. lovens § 59 d, stk. 6.
Stk. 5. Beskæftigelsesudvalgets sammensætning ved behandlingen af de forskellige klager og spørgsmål fremgår af lovens § 59 a, stk. 4 og 5, og § 59 b, stk. 4-9.