Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 340/2021 · Bekendtgørelse om en midlertidig og målrettet lønkompensationsordning på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

BEK 340/2021 Art. 4

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ansatte: Lønmodtagere med fast, kontraktuel tilknytning til virksomheden, med fast arbejdssted i Danmark. Lønmodtagere må ikke have en ejerandel på 25 pct. eller derover af den kompensationsberettigede institution. Den ansatte skal være ansat i virksomheden inden: a) den 9. marts 2020 for institutioner omfattet af § 1, stk. 2, 1. pkt., b) datoen for varsel eller politisk aftale om forbud mod at holde åbent, jf. bilag 1, som vil ramme institutioner eller produktionsenheder omfattet af § 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3 eller 4, jf. dog litra d, c) den 6. november 2020 for institutioner omfattet af § 1, stk. 3, eller d) den 7. december 2020 for institutioner eller produktionsenheder omfattet af § 1, stk. 4, som ikke er omfattet af § 4, stk. 1, litra b. 2) Institution: En juridisk person, der er organiseret som selvejende institution, fond, forening, selskab eller organisation, og som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). 3) Produktionsenhed: En i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) registreret geografisk adresse, hvorfra institutionen, jf. nr. 2, udøver en aktivitet. 4) Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, kommunale institutioner, der er registreret under en kommunes CVR-nummer, selvstændige offentlige virksomheder og Danmarks Radio. 5) Løn: Den ansattes arbejdsmarkedsbidragspligtige og arbejdsmarkedsbidragsfrie A-indkomst medregnet institutionens og den ansattes eget ATP-bidrag samt eventuelle bidrag til arbejdsgiverbetalt pensionsordning. 6) Forbud mod at holde åbent: Institutionen er midlertidigt forpligtet til at holde fuldt lukket for offentligheden for at inddæmme smittespredning, jf. bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019. 7) Omsætning: Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Sponsorater og royalties medregnes ligeledes ikke i opgørelsen af omsætningen. Institutionen skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i institutionens senest godkendte regnskab. Hvis institutionen ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab, skal institutionen opgøre omsætningen i overensstemmelse med den for institutionen gældende regnskabslovgivning. Institutionen kan alene medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af institutionen, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Med tjenesteydelser og varer produceret i Danmark skal forstås alle produkter og tjenesteydelser m.v., som er solgt fra den danske institution, således at omsætningen kan henføres til institutionens danske CVR-nummer. Dette omfatter alt, der faktureres fra Danmark, uanset om produktet er produceret helt eller delvist i udlandet. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgørelsen. 8) Tilskud til drift: Den andel af offentligt tilskud som institutionen anvender til at dække ordinære driftsudgifter. Tilskud til drift omfatter ikke offentlige køb af varer og ydelser samt anlægstilskud. 9) Offentligt tilskud: Statsligt, regionalt eller kommunalt tilskud. 10) Ordinære driftsudgifter: Alle udgifter, der ikke er ekstraordinære, f.eks. lønninger og personale- og rejseomkostninger, husleje m.v., af- og nedskrivninger, udgifter til vedligeholdelse af bygninger og andre anlægsaktiver, ejendomsskatter, udgifter til revision og telefoni samt renteomkostninger. 11) Vedvarende dækker ordinære driftsudgifter: Tilskud til drift, der med forbehold for vedtagelsen af årlige bevillingslove m.v. i staten og årlige budgetgodkendelser i kommuner og regioner forventes ydet tidsubegrænset eller i en periode på mindst 3 på hinanden følgende regnskabsår.