BEK 253/2021 Art. 6
Behandlingssikkerhed
Når Politiets Efterretningstjeneste overlader en behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer til en databehandler, skal Politiets Efterretningstjeneste sikre sig, at databehandleren kan træffe de i bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer, som behandles for Politiets Efterretningstjenestes nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker.
Stk. 2. Gennemførelse af en behandling ved en databehandler skal ske i henhold til en skriftlig aftale parterne imellem. Af aftalen skal det fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra Politiets Efterretningstjeneste, og at reglerne i bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer, som behandles for Politiets Efterretningstjeneste, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren. Hvis databehandleren er etableret i en stat, som er medlem af den Europæiske Union, skal det fremgå af aftalen, at de bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor databehandleren er etableret, gælder for denne.