Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 253/2021 · Bekendtgørelse for Færøerne om Politiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v.

BEK 253/2021 Art. 1

Politiets Efterretningstjenestes journaler, databaser mv.

In KraftAmtlicher Text

Politiets Efterretningstjeneste fører elektroniske journaler med sager vedrørende efterretningstjenestens virksomhed.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste skal senest 10 år fra sagsoprettelsen slette sager i en elektronisk journal, som ikke indeholder oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskninger rettet mod sådanne personer.

Stk. 3. Politiets Efterretningstjenestes egne personalesager og sager om personsikkerhedsundersøgelser er ikke omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Sletning efter stk. 2 kan undlades, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af Politiets Efterretningstjenestes opgaver gør det nødvendigt. Efterretningstjenesten underretter Tilsynet med Efterretningstjenesterne om en beslutning om at undlade sletning.