Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 165/2021 · Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19

BEK 165/2021 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

Tildeling og udbetaling af forskud på erstatning og udbetaling af tempobonus efter §§ 2 og 3 forudsætter, at besætningsejeren erklærer: 1) At besætningsejerens virksomhed er en SMV (mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed), som defineret i bilag I til forordning nr. 702/2014. 2) At besætningsejerens virksomhed har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.

Stk. 2. Tildeling og udbetaling af forskud på erstatning efter § 2 forudsætter endvidere, at besætningsejeren erklærer: 1) At besætningsejerens virksomhed ikke har fået eller agter at få dækning for samme omkostninger fra anden side, herunder ved betalinger modtaget under andre nationale eller EU-foranstaltninger eller forsikringer. 2) At besætningsejerens virksomhed ikke allerede var kriseramt som defineret i artikel 2, stk. 14, i forordning nr. 702/2014, pr. den 31. december 2019.

Stk. 3. Hvis besætningsejeren ikke kan afgive erklæringer som nævnt i stk. 1, eller stk. 2, nr. 2, kan Fødevarestyrelsen tildele og udbetale forskud på erstatning og udbetale tempobonus, såfremt dette på anden vis kan ske inden for rammerne af EU-statsstøttereglerne.

Stk. 4. Tildeling og udbetaling af tempobonus efter § 3 forudsætter, at besætningsejeren erklærer, at besætningsejeren har medvirket til gennemførelse af aflivningen af sin besætning.

Stk. 5. Besætningsejeren skal afgive de i stk. 1, 2 og 4 nævnte erklæringer til Fødevarestyrelsen ved anvendelse af blanketten ”Erklæring til brug for tildeling af erstatning, kompensation og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19” på virk.dk eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk).