BEK 145/2021 Art. 9
Syn
De syn, der er nævnt i §§ 6 og 7 omfatter syn af fiskeres arbejdsforhold, herunder mindst af 1) mindstealder, 2) sundhedsbeviser, 3) fiskeres kvalifikationer, 4) ansættelsesaftaler, 5) anvendelse af autoriserede, certificerede eller regulerede forhyrings- og formidlingstjenester, 6) hviletimer, 7) skibets bemanding, 8) arbejds- og opholdsrum, 9) fritidsfaciliteter om bord, 10) fødevarer og forplejning, 11) beskyttelse af sundhed og sikkerhed samt forebyggelse af ulykker, 12) sygdomsbehandling om bord og 13) betaling af løn.
Stk. 2. Syn af arbejds- og opholdsrum og fritidsfaciliteter om bord, jf. stk. 1, nr. 8 og 9, udføres efter gældende bekendtgørelser om henholdsvis opholdsrum m.v. i fiskeskibe og kost og drikkevand m.v. i fiskeskibe i det omfang disse finder anvendelse for fiskeskibet.