BEK 145/2021 Art. 5
Syn
Alle nye fiskeskibe og fiskeskibe, der skifter flag til dansk flag, skal, forinden syn afholdes, indsende skibstegninger, oplysning om skibets forventede fartsområde og –mønster og antal besætningsmedlemmer, herunder besætningsmedlemmernes fordeling efter kategorier, til brug for Søfartsstyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Skibstegningerne i henhold til stk. 1 skal vise arbejds- og opholdsrummenes beliggenhed, størrelse og indretning, pladsens udnyttelse, anbringelse af inventar og tilbehør samt arrangement af opvarmning, ventilation, udgangsforhold m.v.
Stk. 3. Skibstegninger og oplysninger i henhold til stk. 1 skal ligeledes indsendes til Søfartsstyrelsen, forinden arbejds- eller opholdsrummene i et eksisterende skib forandres eller nyindrettes.