BEK 145/2021 Art. 12
Certifikat vedrørende fiskeres arbejdsforhold
Et certifikat vedrørende fiskeres arbejdsforhold udstedes for en periode, der ikke må overstige 5 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved fornyelsessyn, der er fuldført inden for 3 måneder før udløbet af det eksisterende certifikat, har det nye certifikat vedrørende fiskeres arbejdsforhold gyldighed fra datoen for fornyelsessynets fuldførelse i en periode, der ikke overstiger 5 år fra datoen for det eksisterende certifikats udløb.
Stk. 3. Ved fornyelsessyn, der er fuldført mere end 3 måneder før udløbet af det eksisterende certifikat, har det nye certifikat vedrørende fiskeres arbejdsforhold gyldighed i en periode, der ikke overstiger 5 år fra datoen for fornyelsessynets fuldførelse.