BEK 112/2021 · Bekendtgørelse om seniorjob
BEK 112/2021 Art. 7
Indtægter
Indtægter, som modtages for at udføre ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i kompensationen, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2. Indtægter, som modtages for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand og som regionsformand efter lov om regioner, medfører fradrag i kompensationen.
Stk. 3. Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove og lov om regioner, medfører ikke fradrag.
Stk. 4. Indtægter, som modtages for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag.
Stk. 5. Indtægter, som et medlem modtager fra hverv i hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn, kystredningsberedskabet, digeberedskabet og lignende, medfører ikke fradrag.
Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og 2 sker for den periode, indtægterne dækker.