BEK 49/2021 Art. 5
Kompensationsberettiget tab og krav
Der ydes kompensation for 90 pct. af det forventede omsætningstab for den selvstændiges virksomhed, jf. § 2, nr. 1.
Stk. 2. Der kan opnås kompensation på op til 37.000 kr. pr. selvstændig, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt en selvstændig har en medarbejdende ægtefælle, hæves loftet for den maksimale kompensation med 100 pct., svarende til i alt 74.000 kr. for den pågældende selvstændige, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af kompensation efter stk. 3, at den medarbejdende ægtefælle har deltaget væsentligt i driften af virksomheden.
Stk. 5. Kompensation efter denne bekendtgørelse er omfattet af reglerne i Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimisstøtte.