Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2271/2020 · Bekendtgørelse om Barselsfonden

BEK 2271/2020 Art. 11

In KraftAmtlicher Text

Statens Administration beregner og udbetaler refusion for barselsperioder på grundlag af registreringer i SLS for de omfattede institutioner, der anvender SLS til anvisning af løn.

Stk. 2. Institutionen skal registrere oplysningerne i SLS senest 5 måneder efter udgangen af det kvartal, som refusionen for den lønnede orlov vedrører.

Stk. 3. Institutionen, der ikke er omfattet af stk. 1, skal søge om refusion. Ansøgning skal ske elektronisk på www.fleksbarsel.dk ved anvendelse af digital signatur (medarbejdercertifikat). Institutionen har ansvaret for, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Stk. 4. Institutionen skal indsende anmodning om refusion, jf. stk. 3, til Statens Administration senest 5 måneder efter udgangen af det kvartal, som refusionen vedrører.

Stk. 5. Statens Administration kan efter ansøgning forlænge fristen for indsendelsen for et kvartal med op til 1 måned, hvis fristoverskridelsen skyldes problemer med institutionens it-udstyr eller den digitale signatur, og institutionen så tidligt som muligt og senest 2 hverdage efter fristens udløb meddeler Statens Administration dette.

Stk. 6. Overskrides fristerne efter stk. 2, 4 eller 5, bortfalder retten til refusion.

Stk. 7. Statens Administration kan efter ansøgning dispensere fra indberetningsfristerne, hvis fristoverskridelsen skyldes ganske særlige forhold.

Stk. 8. Krav om regulering af tidligere søgt refusion skal indberettes senest 14 måneder efter udløbet af det kvartal, reguleringen vedrører beregnet efter stk. 1. eller stk. 3.