Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2139/2020 · Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

BEK 2139/2020 Art. 7

Indsatsområder

In KraftAmtlicher Text

For byggerier og renoveringer omfattet af Byggeskadefonden, jfr. § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal bygherren sikre sig, at der udarbejdes erklæring om risikobehæftede forhold. Risikoerklæringer skal afgives af byggeriets projekterende parter, herunder projekterende totalentreprenør, projekterende materialeleverandør og projekterende underrådgiver. Erklæring afgives i forbindelse med projektforslag og hovedprojekt. Ved senere projektændringer, herunder omprojektering i forbindelse med sparerunder, skal erklæring afgives på ny. Erklæringer underskrives af bygherren, og kopi af risikoerklæringer med eventuelle tilhørende redegørelser skal indgå i udbudsmaterialet, når de foreligger før udbud.

Stk. 2. Erklæring om risikobehæftede forhold skal afgives på den blanket, som er medtaget som bilag 1 til bekendtgørelsen, og som findes digitalt på Byggeskadefondens hjemmeside: www.byggeskadefonden.dk.