BEK 2119/2020 Art. 5
Udgiftsrammer til byfornyelsesformål
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter hvert år i forbindelse med udmelding af kommunernes andele af udgiftsrammen en frist, inden for hvilken kommunerne kan hjemtage udgiftsramme via de administrative edb-systemer BFO og BYF2012. Rammeåret løber fra udmeldingen af udgiftsrammen og til udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist.
Stk. 2. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist bortfalder den del af kommunens udgiftsramme, som ikke er hjemtaget.
Stk. 3. Kommunens andel af udgiftsrammen tilbageføres til kommunens udgiftsramme, hvis kommunen via de administrative edb-systemer BFO og BYF2012 lader udgiftsrammen bortfalde i samme rammeår, som den er hjemtaget og inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.