Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2004/2020 · Bekendtgørelse om revision af Seniorpensionsenhedens årsregnskaber

BEK 2004/2020 Art. 2

Den eksterne revision

In KraftAmtlicher Text

Den eksterne revision udfører revisionen i overensstemmelse med god revisorskik, internationale standarder om revision, yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, lov om Seniorpensionsenheden, bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Seniorpensionsenheden samt i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR).

Stk. 2. Revisionen efterprøver i årets løb om den administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis. Revisionen omfatter tillige it-anvendelsen.

Stk. 3. Tilrettelæggelsen af revisionen, herunder juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, sker med udgangspunkt i en samlet årlig revisionsplan, der drøftes med bestyrelsen for Seniorpensionsenheden. Revisionen tilrettelægges som en kombination af test af kontroller, analyser og substansrevision, i henhold til de til enhver tid gældende revisionsstandarder og eventuelle supplerende instrukser fra øvrige myndigheder eller Rigsrevisionen. Revisionsplanerne skal sikre, at alle væsentlige og risikofyldte områder revideres hvert år, og at øvrige områder revideres med en frekvens og et omfang, der fastsættes ud fra væsentlighed og risiko. I forbindelse med afslutning af revisionen redegøres for eventuelle afvigelser til planen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeriet kan forlange revision på et eller flere af Seniorpensionsenhedens sagsområder. Sagsområderne meldes ud på forhånd og indgår i revisionsplanen for den samlede årlige revision, som drøftes i bestyrelsen for Seniorpensionsenheden, og skal således være udmeldt forud for regnskabsåret, hvor revisionen skal foretages.