BEK 2004/2020 · Bekendtgørelse om revision af Seniorpensionsenhedens årsregnskaber
BEK 2004/2020 Art. 14
Rigsrevisors regnskabsgennemgang
Rigsrevisor kan udføre regnskabsgennemgang i overensstemmelse med bestemmelserne i § 6, jf. § 4 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 2. Rigsrevisor kan ved sin gennemgang navnlig påse, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkår for Seniorpensionsenheden er opfyldt, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser. Desuden kan rigsrevisor påse, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af midlerne.
Stk. 3. Rigsrevisor kan af offentlige myndigheder, herunder Beskæftigelsesministeriet og Seniorpensionsenheden, forlange alle materialer og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af rigsrevisors hverv, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 4. Seniorpensionsenhedens revisor og revisionschefen skal i fornødent omfang stå til rådighed for rigsrevisor.