BEK 1924/2020 · Bekendtgørelse for Færøerne om en indskyder- og investorgarantiordning
BEK 1924/2020 Art. 16
Fondsmæglerselskabsafdelingen
Bidragspligten for institutter omfattet af fondsmæglerselskabsafdelingen ophører på det tidspunkt, hvor instituttet ophører med at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Efter ophøret af bidragspligt kan et institut ikke pålægges yderligere bidrag til Garantiformuen, men instituttet kan pålægges at indfri instituttets indeståelse.
Stk. 2. Fusionerer et institut med eller overdrager et institut aktiviteter til et andet af Garantiformuen omfattet institut inden for samme afdeling, anses instituttets bidragspligt ikke for ophørt. Det fortsættende eller erhvervende institut indtræder i det ophørende eller overdragende instituts rettigheder og forpligtelser over for Garantiformuen. Fusionerer et institut med et institut omfattet af en anden af Garantiformuens afdelinger, anses det ophørende instituts bidragspligt for ophørt. Det samme gælder et institut, der omdannes til et institut omfattet af en anden af Garantiformuens afdelinger.