Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1907/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til fælles indsatser akvakultur

BEK 1907/2020 Art. 9

Administration

In KraftAmtlicher Text

De tilskudsberettigede ansøgninger prioriteres i nedenstående rækkefølge, og der gives tilsagn om tilskud, indtil den bevillingsmæssige ramme, jf. § 8, er opbrugt: 1) Først prioriteres projekter, der fokuserer på at reducere erhvervets miljøbelastning i salt- og ferskvandsdambrug i form af for eksempel renseteknologier og rensemetoder. 2) Dernæst prioriteres projekter, der fokuserer på videreudvikling af teknologi forbundet med FREA anlæg. 3) Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig akvakultur i øvrigt, herunder udvikling af nye fodertyper og produktion af vegetar-fisk. 4) Eventuelle overskydende midler tildeles øvrige projekter under ordningens formål, jf. § 1.

Stk. 2. Inden for rammerne af stk. 1, nr. 1-4, prioriteres projekterne efter deres forventede effekter inden for følgende områder: 1) Erhvervsøkonomisk betydning. 2) Forventet løft af erhvervsøkonomien. 3) Nyhedsværdi. 4) Antal led i værdikæden.

Stk. 3. Hvis to eller flere projekter opnår samme antal point, prioriteres projektet med de laveste ansøgte projektudgifter først.

Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan til brug for prioriteringen efter stk. 2, nedsætte et rådgivende udvalg, der bidrager til vurderingen af de indkomne ansøgninger, jf. § 7, stk. 2, i loven.