Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1907/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til fælles indsatser akvakultur

BEK 1907/2020 Art. 5

Administration

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse indgives til Fiskeristyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Fiskeristyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget, og kan i forbindelse hermed give tilladelse til, at projektet sættes i gang for egen regning og risiko.

Stk. 3. Ansøgning kan indsendes fra den 4. januar 2021, og skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest den 1. marts 2021.

Stk. 4. Ansøgningen om tilsagn skal indeholde følgende: 1) Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet. 2) En underskrevet bekræftelse på, at ansøger og ansøgers samarbejdspartnere er antagelige i medfør af artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 2014/508/EU. 3) En underskrevet erklæring om, at hverken ansøger eller ansøgers samarbejdspartnere har begået svig i forbindelse med EFF eller EHFF, som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 2014/508/EU. 4) Aktivitetsbeskrivelse for projektansatte, hvis der søges om tilskud hertil. 5) Aktivitetsbeskrivelse for konsulenter, hvis der søges om tilskud hertil. 6) Fuldmagt, hvis en anden end ansøger selv sender ansøgningen. 7) To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr. til dokumentation for rimelige priser, jf. dog stk. 5. De to tilbud skal være afgivet af leverandører med forskellige CVR numre, og leverandørerne skal være uafhængige af hinanden og af ansøger. 8) Skema til oversigt over tilbud. 9) Eventuelle samarbejdsaftaler.

Stk. 5. Fiskeristyrelsen kan dispensere fra stk. 4, nr. 7, hvis ansøger dokumenterer, at der kun er en leverandør på markedet. Ansøger skal have gennemført en markedsundersøgelse og sammen med ansøgningen indsende en underskrevet erklæring, som findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside, om, at der kun er en leverandør på markedet.

Stk. 6. Hvis ansøger er forpligtet til at overholde udbudslovens eller tilbudslovens regler, og det fremgår af ansøgningen, at der vil blive gennemført et udbud efter udbudslovens eller tilbudslovens regler for en eller flere af de tilskudsberettigede udgifter, forlanger Fiskeristyrelsen ikke, at ansøger sender to direkte sammenlignelige tilbud i henhold til stk. 4, nr. 7, sammen med ansøgningen.