BEK 1883/2020 · Bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan
BEK 1883/2020 Art. 9
Disponering, videretildeling, tilbagelevering og anvendelse af numre, nummerserier, koder og adresser
Videretildeling af numre, nummerserier, koder eller adresser til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke ske til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der, begrundet i knaphed inden for de samlede numre, nummerserier, koder eller adresser, ikke på anden vis har kunnet få tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser direkte fra Energistyrelsen.
Stk. 2. Overdragelse af numre, nummerserier, koder eller adresser til andre erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtudbydere, må ikke ske uden Energistyrelsens godkendelse heraf.
Stk. 3. Energistyrelsen kan i forbindelse med godkendelser af overdragelser af numre, nummerserier, koder eller adresser, jf. stk. 2, fastsætte vilkår som nævnt i § 7.
Stk. 4. Erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser, som Energistyrelsen har tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser, kan til enhver tid levere de tildelte numre, nummerserier, koder eller adresser tilbage til Energistyrelsen i samme omfang, som numrene, nummerserierne, koderne eller adresserne er blevet tildelt.
Stk. 5. Erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, jf. stk. 4, som Energistyrelsen har tildelt nummerserier, kan levere de tildelte nummerserier tilbage til Energistyrelsen i samlede serier af minimum 1.000 numre, hvori der ikke er foretaget portering af numre til andre erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.